Min første motorcykel
Så skete det endeligt, at jeg tog beslutningen og købte min første motorcykel… det er kun 13 år siden, at jeg tog kørekort til motorcykel. Men hvad der gjorde, at jeg tog beslutningen nu, vil jeg komme tilbage til. Det blev en Yamaha FZ6 N, som du kan se på billederne herunder. Det vil sige, at det er en street-bike, som er lidt rå og fræk (syntes jeg), så den passer jo perfekt til min personlighed (host…
)

Motorcyklen er købt hos Bike-shoppen i Viborg, og med køreturen hjem, samt et par ture rundt her i området, så blev det til 170 km i dag. Men der var jo også bare et super flot vejr i dag, så en fantastisk start på min nye karriere, som Biker!
Så nu skal de første 1000 km overstås med lave omdrejninger, hvor motoren skal køres til. Derefter kan det blive lidt sjovere, at køre på vilddyret ![]()

Jeg har i mange år (sådan set 13 år) haft lyst til at købe en motorcykel. Det startede da jeg i 1994 arbejdede for en landmand i USA, som havde 3 Harley-Davidson motorcykler. Efter jeg havde prøvet, at kører på en af hans Harley-Davidsons, var jeg hooked på friheden på en motorcykel.
Det har igennem årene været tæt på flere gange, at jeg havde købt en motorcykel, men hver gang udskudt beslutningen. Faktisk havde jeg besluttet, at det først skulle være i 2009, at jeg ville købe en motorcykel. Men for nogle dage siden fik jeg en mail, fra en veninde med historien: Så let og alligevel er det svært. Så besluttede jeg, at nu skulle det være slut med at udskyde vigtige beslutninger, og vil leve mere i nuet. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt, for det er super fedt at kører på motorcyklen, og giver en god følelse af, at leve i nuet!


Stort tillykke – og velkommen på asfalten! Kan være du skal med en tur på havne i Mariager en solskinsdag og spise en is?
Jeg lover, at jeg nok skal være forsigtig, så din bette bike ikke ryger med ind i udsugningen på min
Husk: Du skal altid forvente det værste fra alle andre på vejen. Det første år som biker er det farligste!
Tusind tak! Og jeg vil gerne med en tur til Mariager, når lige de første 1000 km er kørt
Hellere bette og hurtig (og det ER den) end stor og doven
Tak for det gode råd, og jeg skal nok være ekstra opmærksom her i starten!
Hej Thomas,
Det glæder mig at se, at Du nyder Livets glæder!!! Et stort TILLYKKE med instrumentet til FRIHED her fra os i Dianalund…
Hej Birk
Tusind tak! Måske kan vilddyret finde til Sjælland en skøn sommerdag
tillykke med kværnen. Nogle beslutninger skal i trækkes længere end højst nødvendigt
Jeg har selv altid ønsket mig en motorcykel, men jeg har ikke engang fået taget kortet endnu
God weekend
Tusind tak Lars
Du må hellere få taget kortet og købt en motorcykel, så du kan komme med til Mariager og spise en is
God weekend!
Tillykke !
Jeg købte en da jeg blev 60, min søn sagde, skynd dig, du skal købe nu og ikke vente til du bliver over 70, det er nu du kan nyde den længst.
Tusind tak Leif!
Din søn har fuldstændigt ret, og det fik mig til at tænke på, Singapore Airlines slogan: Jo før du rejser, jo længere varer minderne!
Tak for hyggelig tur i dag – Mariager er jo charmerende! Og som lovet passede jeg på, så du ikke røg med ind i indsugningen på fars bike
Selv tak Rosenstand! – Det var en super tur! Min bette bike kan måske, men mine bredde skuldre vil da aldrig kunne kom ind i den indsugning
Har ellers hørt at de også laver rigtig gode is i Øster Hurup?
Sidder lige nu og kigger på http://www.dehalvgamle.dk og de laver nogle meget interessante ture! Så det kunne da være sjovt, at tage ned og kører en tur med dem!
Jep – jeg skal med på flere ture med dehalvgamle.dk i år igen. Og Øster Hurup er jeg også frisk på!
Cool – glæder mig til næste tur
hahah… fed bike må jeg sige, glæder mig til at se dig i mariager!
/Kasper
Tusind tak Kasper! Det kunne da være fedt at ses i Mariager… kan da sende en mail næste gang jeg kommer den vej på