MBT sko er sundt fodtøj – Anbefales!
Efter lang tids overvejelser har jeg endeligt købt det første par MBT sko (Masai Barefoot Technology), og det blev et par M-Walk Black (som du også kan se på billedet). Nu har jeg ikke haft MBT skoene så lang tid, men er helt sikker på, at skoene er de helt rigtige for mig. Og når vejret bliver lidt bedre, så skal jeg også have et par MBT sandaler.
MBT skoene er købt hos Aars fysioterapi, hvor jeg fik god vejledning og betjening, så det er klart et sted, der kan anbefales, hvis du gerne vil købe et par MBT sko.
MBT står for Masai Barefoot Technology, som blev opfundet af den schweiziske ingeniør Karl Müller. Der ofte havde rygsmerter og under et besøg i Korea gjorde han en overraskende opdagelse, at når han gik barfodet over rismarkerne lindres hans rygsmerter.
Karl Müller tog tilbage til Schweiz, og begyndte at udvikle en fodtøjsteknologi, som senere skulle blive til MBT. Teknologien skulle gøre den naturlige ustabilitet ved blødt underlag, som f.eks. koreanske rismarker eller den østafrikanske savanne, tilgængelig også for folk, som skal gå på hårde overflader.
Tilbage i 1996, efter at have brugt år på research og udvikling, var “Masai Barefoot Technology” udviklet nok til at kunne lanceres på markedet. Vil du læse mere om MBT skoene, så kig forbi http://www.swissmasai.dk/
Overvejer eller har du erfaring med MBT sko?


Jeg vil gerne vide hvor jeg kan købe MBTsko -
jeg bor i næstved kommune
4700 Næstved
Venligst
Gunhild Krohn
Hej Gunhild
På denne hjemmeside kan du finde steder, hvor MBT sko sælges i Næstved og på Sjælland: http://www.swissmasai.dk/Shops.aspx?lang=da-DK®ionId=20