Latterkursus hos BAUHAUS i Tilst
Der var indkaldt til ekstraordinært morgenmøde, hos Bauhaus’s servicecenter, der ligger i Tilst ved Århus. Herfra styres kædens indkøbsafdeling, marketingsafdeling og administrative funktioner. Medarbejderne havde ikke fået information om, hvad der skulle ske til dette ekstraordinært morgenmøde.
Så mange (om ikke alle) af medarbejderne hos Bauhaus blev overrasket, da jeg kom ind til morgenmødet, og fortalte, at jeg skulle lave et latterkursus med dem. Men der var bestemt ingen morgensure folk hos Bauhaus denne morgen, så hurtigt begyndte vi, at smittet hinanden med vores latter.
Efter vi havde lavet mange forskellige sjove latterøvelser, hvor vi grinede og grinede, så mavemusklerne var helt ømme. Sluttede vi med frilatter, hvor vi skulle sidde/ligge på gulvet og grine. Alle var meget med i aktiviteterne ved latterkurset, hvilket var dejligt, og gjorde at det var super sjovt, at lave et latterkursus hos Bauhaus i Tilst ved Århus.
Vidste du at det var Bauhaus, som introducerede konceptet “alt i et byggevarehus” i 1960, da det første Bauhaus byggevarehus åbnede i Mannheim i Tyskland. Inden da måtte både professionelle håndværkere og gør-det-selv-folk handle i flere forskellige specialbutikker efter håndværktøj og gode materialer til hus og have. Men med Bauhaus butikkerne kunne de finde alt lige fra vinkelsliber til planter, og vandhaner til maling under samme tag.
