3 mountain bike ruter på samme dag

Prøv fed mountain bike rute i Svinkløv klitplantage ved slettetstrand i nordjylland
Prøv fed mountain bike rute i Svinkløv klitplantage ved slettetstrand i nordjylland

MTB rute i Svinkløv klitplantage i nordjylland

Det er altid godt med en udfordring, og sådan en gav jeg mig selv i går, da jeg cyklede 3 forskellige og meget ujævne mountain bike ruter. Så til sidst var jeg lidt øm i rumpen, men meget overraskende så var der faktisk stadig power i benene efter 4 timers cykling.

Jeg startede med MTB ruten i Lundby krat lidt syd for Aalborg, og det er et rigtig flot naturområde, så det var en dejlig tur at starte med. Ruten er ikke så lang og der er nogle mega stejle bakker, som både var meget tekniske at køre op og ned af. Jeg cyklede rundt i en time, og syntes jeg havde set det meste. Det er en rigtig god MTB rute, men pga. den korte rute og de meget udfordrede bakker, så tror jeg ikke det bliver min favorit rute.

Derefter kørte jeg til Hammer bakker lidt nord for Aalborg, hvor jeg cyklede i 1½ time på en super flot, god og udfordrede rute. Der er en utrolig flot natur i Hammer bakker og ruten er lang, og det går bare op og ned hele tiden, så det var super sjovt. Det er et stort område, og der er stadig mange stier og grusveje som jeg ikke cyklede på, så helt sikkert at jeg skal tilbage og cykle mere i Hammer bakker. Nogle steder er ruten meget tekniske, men en stor del af turen er den meget nem af cykle.

Til sidst kørte jeg til Slettestrand og cyklede en dejlig tur på 1½ time rundt i Svinkløv klitplantage, hvor der er en hel anden natur i forhold til de to første ruter. Der er heller ikke så høje bakker, men bliv faktisk lidt overrasket over, at ruten stadig er meget udfordrede. Der er steder med løs sand, og det går meget op og ned, samt indimellem træerne. Desuden en lang rute og nogle steder lidt teknisk, så bestemt en rute/område, som jeg vil tilbage og cykle mere i.

Det var en fantastisk dag med nogle super gode og udfordrede MTB ruter, samt enestående naturoplevelser. Så jeg er fast besluttet på, at give mig selv flere udfordringer af samme skuffe som i går, da der er mange spændende MTB ruter der skal prøves. Næste tur er ved at blive planlagt, og det bliver nok en hel dag på MTB i Silkeborg området.

Vil du gerne finde MTB ruter i Danmark, så benyt evt. denne hjemmeside: http://www.singletrack.dk/

Thomas Justesen

Jeg elsker at blogge og har gjort det i flere år. Det er lidt forskellige emner, men hovedsagligt er det tips og gode råd til at få succes online. Jeg interessere mig meget for personlig udvikling, online markedsføring og blogging. Men har også en stor passion for humor og latter, så finder også tit sjove og skøre video på Youtube. Det er en fornøjelse at dele alle disse blog indlæg med dig. Vil du gerne have succes og tjene penge online?, så skal du se denne video nu, klik her!

Leave A Response

* Denotes Required Field